Flirt med Google via linkbuilding

Flirt med Google via linkbuilding

Linda Y. Hansen 27. januar 2015

”Søde Google, søde rare intelligente Google, helt igennem fantastiske Google…”.

Ja mange forsøger desperat at fedte for Google, men lige meget hjælper det. Hvis du vil score Google, skal du kæmpe for det, og det er kun de bedste, som kommer forrest i køen.

Men fortvivl ej! Hvis du vil vide, hvordan du opnår en bedre ranking på Google via linkbuilding, så er du havnet det rette sted.

linkbuilding, SEO, søgeplacering

Der er mange som er frustreret over, at de ikke er til at finde på Google.

Du har måske kastet penge efter et nyt forbedret website, som ovenikøbet er kodet professionelt, og nu står du der og ser dum ud uden en skilling på lommen og med et fedt website som ingen kan finde…

Tommelfingerreglen er, at jo mere du er synlig og tilstede på ”gode sider”, des større chance er der for, at du bliver højere placeret.

”Gode sider” er store sider, som er anerkendte og benyttet af mange brugere. Eksempelvis vil det ikke være nogen hemmelighed, at tv2.dk vægter højere end fynbotv.dk, og hvis nu du er et reality program som stræber efter at få succes, hvor vil du så helst hen?

Det er måske et abstrakt eksempel, men pointen er bare, at jo mere positiv omtale du får på gode store relevante websites, des bedre er det for dig og din placering på Google. Derfor er det vigtigt at have en linkbuilding-strategi, og det vil jeg hjælpe dig med her.

5 steps til Googles hjerte linkbuilding, Google
1. Linkbuilding skal foregå over en lang tidsperiode

Når du har spredt et par links hist og her, kan du ikke bare forvente at få en topplacering fra den ene dag til den anden.

Det tager altså tid og du skal have meget tålmodighed.

I en linkbuilding-strategi skal du overveje, hvilke websites som kan være gode og relevante for dig og hvor mange links du skal sprede ad gangen.

Det giver et urealistisk billede, hvis du normalt deler fem links og derefter pludseligt deler 100 links om dagen. Derudover kan du være uheldig og opleve, at Google gennemskuer dig og devaluerer dine links.

Er du i tvivl om, hvor mange links du hidtil har delt, så kan du med fordel bruge:

Majestics linktool, som er et godt værktøj til at analysere din tidligere linkbuilding-performance.

2. Skriv kreative ankertekster

Hvad er ankertekster? Tænker du så sikkert. En ankertekst er den synlige og klikbare tekst i et hyperlink.

Og hvorfor er det vigtigt at være kreativ, når man skriver disse tekster?

Det skal du udelukkende være for at please Google. Du kan nemlig risikere at få en keyword-specifik straf! Og det er der ingen, som er interesseret i. Hvis Google ved, at du går benhårdt efter bonussen, ved at benytte et urealistisk forbrug af samme anker tekst, svarer det til at man er for ivrig efter at score. – Og dét kan give bagslag…

Du skal variere dine ankertekster og de søgeord du bruger i ankerteksterne. Men du kan også lave links uden ankertekster, hvor du bare skriver ”klik her”, ”læs mere” osv.

3. Dine links skal være forskellige

Hvis du eksekverer din linkbuilding-strategi ved at sprede en masse links, som alle stammer fra samme IP-klasse, eller fra samme webhost, så begår du en stor fejl. Du skal derfor variere dine linkkilde, så du sikrer dig at din linkbuilding-strategi giver et realistisk billede af din digitale tilsteværelse.

4. Spred dine links på dit website

Alle dine links skal ikke nødvendigvis gå til ”forsiden” af dit website. Du kan med fordel give dine artikler indgående links. Mit råd er, at hver artikel/side mindst har et indgående link. På den måde sikrer du en bedre indeksering og det giver et nuanceret billede af dit website.

5 Linkbulding har ingen deadline

Tilbage til tålmodigheden. Ingående links deevalueres over tid, hvilket vil sige, at dine links bliver mindre og mindre værd med tiden. Derfor stopper dit arbejde med linkbuilding aldrig.

I den digitale verden skal man være med på beatet ”at all times”, ellers er der nogen som overhaler dig indenom. Hvis du stopper din linkbuilding, så siger du indirekte til Google, at dit website ikke er specielt relevant, og det vil du kunne mærke på din søgeplacering.

En kold skulder fra Google, gør ondt i hjertet… Så mit råd er, at du rejser dig og kommer ind i kampen. Flirt, flirt, flirt…. blink, link, blink… 

Vil du lære mere?

Se med her: