10 tips til en god e-mail markedsføring

E-mail markedsføring er et vigtigt redskab i din markedsføring – lige meget, hvad du sælger. I form af nyhedsbreve kan du effektivt nå ud til din målgruppe uden at sprænge markedsføringsbudgettet. Der er mange muligheder med nyhedsbreve, men der er også en række vigtige faktorer, der kan påvirke dine nyhedsbreves succes. Du får her 10 […]

10 tips til en god e-mail markedsføring

Du får her 10 gode tips til en mere effektiv e-mail markedsføring.

 

 

1. Kend din målgruppe

Det handler ikke om at have flest modtagere, men om at have de rigtige modtagere på din liste. For at kunne få udbytte af nyhedsbrevene, skal modtagerne være din primære målgruppe – det er kernekunden, som er interesseret i, hvilke værdier du kan tilbyde. Det er derfor vigtigt at kende din præcise kernekunde og hvordan du henvender dig specifikt til deres behov, ved fx at lave personas, som kan skitsere din målgruppe type.

 

 

2. Gør emnelinjen interessant

Det første din modtager ser, når de får din mail i indbakken er emnelinjen. Emnelinjen skal pirre læserens nysgerrighed og få dem til at åbne mailen. Hvis emnelinjen ikke siger dem noget, så ryger den direkte i slettet post uden så meget som at blive åbnet. Emnelinjen må max være 40-50 anslag, og skal fortælle noget om, hvad modtageren kan forvente, når de læser nyhedsbrevet.

 

 

3. Hav et klart budskab

Nyhedsbrevet skal have et klart budskab, der er let for læseren at forstå. Sørg for at få budskabet forklaret som det første i nyhedsbrevet, så du fanger deres opmærksomhed med det samme. Hold dig til et enkelt emne så der ikke er flere forskellige budskaber, der kan forvirre. Billeder i nyhedsbrevet skal altid indeholde links, da folk har en tendens til at klikke på billeder i nyhedsbreve.

 

 

4. Genkendeligt layout

Der skal være en rød tråd mellem layoutet på websitet og layoutet i nyhedsbrevet, så læseren hurtigt kan genkende og identificere, hvem der er afsender på nyhedsbrevet.

 

 

5. Call-to-action

Der skal være call-to-action i ethvert nyhedsbrev. En call-to-action skal motivere læseren til at klikke videre på det, der skal være fokus på. Nyhedsbrevet skal altid generere læseren videre til det, der egentlig er formålet med e-mail markedsføringen.

 

 

6. Sociale medier

Gør det muligt for modtagerne at dele nyhedsbrevet med deres netværk på de sociale medier. På den måde kommer dit nyhedsbrev også ud til flere end på din liste, og du har mulighed for at få flere tilmeldte til dine nyhedsbreve uden at røre en finger!

 

 

7. Personliggør nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet skal sendes fra en person i virksomheden og ikke en ”no-reply” mailadresse. Det gør det mere troværdigt og personligt, at nyhedsbrevet kommer fra en person i virksomheden samtidig med, at modtagerne har mulighed for at svare tilbage på nyhedsbrevet.

 

 

8. Test, test og atter test

Du skal altid teste dit nyhedsbrev inden du sender ud. Stemmer alt overens? Fungerer billederne? Virker alle links? Linker de til de rigtige sider? Bliver budskabet forstået? Er der tastefejl eller stavefejl?

 

 

9. Hold styr på din e-mail markedsføring

Brug et professionelt udsendelsessystem til din e-mail markedsføring. Her kan du let administrere og segmentere dine lister. Du kan se statistikkerne for dine nyhedsbreve, og følge med i åbningsrater, antal klik på links, unsubscribes og meget mere. Med et professionelt system har du masser af muligheder for lækkert design og så er du sikret, at designet er responsivt, så det passer til både computerskærme, tablets og mobilskærme.

 

Der findes et hav af forskellige udsendelsessystemer fx MailChimp og Campaign Monitor, så det er bare med at finde det system, der fungerer bedst for dig!

 

 

10. Overhold altid lovgivningen!

Når vi snakker om modtagere af nyhedsbreve er det vigtigt, at du sætter dig ind i lovgivningen omkring udsendelse af e-mails. Det kan koste dyrt både i bøder og på virksomhedens omdømme, hvis ikke lovgivningen bliver overholdt. Når du skal lave en e-mail markedsføring strategi skal Markedsføringslovens § 6, være biblen for dig. Alle modtagerne på din liste skal selv ønske at få nyhedsbreve fra dig. Der skal altid være en tydelig afmeldingsknap i nyhedsbrevet, så det er nemt at afmelde dit nyhedsbrev.

 

 

Vil du vide mere om e-mail markedsføring?

http://www.mailyourfans.dk/hvor-ofte-skal-nyhedsbrevet-sendes-ud

 

http://pottercut.dk/christina-klitsgaard/7-dodssynder-i-email-marketing/

 

http://www.storyhunter.dk/2013/10/e-mail-marketing-38-historier-til-dit-nyhedsbrev/

Plant et frø

Skriv en besked og vi vender tilbage, hurtigst muligt

Kan du ikke vente?

Book et virtuelt møde med Senai

Senai Solommon