Responsive webdesign – for brugernes skyld

I starten af året 2014 kom hele 30%* af al web-trafik via mobile platforme. Det er derfor blevet vigtigere end nogensinde, at sikre dine kunder en god oplevelse af dit website – hvad enten de besøger det fra en smartphone, en tablet eller fra en helt almindelig desktop computer. Løsningen kaldes responsive webdesign og er […]

Responsive webdesign – for brugernes skyld

I starten af året 2014 kom hele 30%* af al web-trafik via mobile platforme. Det er derfor blevet vigtigere end nogensinde, at sikre dine kunder en god oplevelse af dit website – hvad enten de besøger det fra en smartphone, en tablet eller fra en helt almindelig desktop computer.

 

Løsningen kaldes responsive webdesign og er ikke længere en frisk og revolutionær designtrend, men en helt basal måde at imødekomme dine brugeres skiftende og hyppige brug af platforme. Danskerne tjekker i gennemsnit deres telefoner hvert 7. minut, slapper af i sofaen med deres iPad og browser nyheder inden sengetid på den stationære. Så naturligvis forventer de, at dit website og dets indhold er tilpasset den platform, de lige har ved hånden – ligemeget om det er en smartphone, en tablet, eller en almindelig computer.

 

 

Alt fra dit ur til dit TV kan gå på nettet

Inden længe overhaler trafikken fra mobile platforme trafikken fra stationære computere. Samsung har allerede lanceret deres SmartWatch – og Apple har længe ligget under for rygter om at komme med noget lignende. Google er på banen med Google Glass og udvalget af smartphones og tablets er overvældende. Selv når du køber et nyt TV, kan du bruge det til at gå på nettet. Behovet for skalérbare designløsninger, der vises optimalt på mange forskellige skærmstørrelser bliver i den grad skærpet.

 

 

Både dit design og dit indhold er responsivt

Et responsivt website tilpasser og skalerer dit website og dets indhold til den skærmstørrelse, som din bruger i en hvilken som helst given situation måtte stå foran. I dag er spørgsmålet altså ikke så meget om du har behov for et responsivt website, men mere, hvordan du får det implementeret så godt og effektivt som muligt. For når dine brugere skifter mellem platforme, så ændrer deres situation sig også. Mobilen bliver tjekket på farten, tablet’en i sofaen og den almindelige computer på kontoret, eller om aftenen, når der er lidt mere tid til fordybelse. Derfor er det vigtig at både design og indhold optimeres – ikke bare til de forskellige skærmstørrelser, men også til de brugersituationer, som de repræsenterer.

 

Google har for eksempel fundet frem til at brugerne oftest starter med at besøge et website på mobilen for at få mere information, en tablet bliver brugt til at blive inspireret yderligere og at købene i højere grad stadig foretages i ro og mag foran den almindelige computer**.
Det indikerer at dit indhold på mobilen skal være mere informativt, imens der på tablet bør være fokus på storytelling og branding, og at salgsfremmende og konverterende indhold bør iscenesættes på den stationære computer.

 

 

Voksende behov for god rådgivning om responsive webdesign

Vi tror at 2014 bliver året, hvor design til nettet har nået en modningsfase, hvor brugerens behov sættes i højsædet og hvor intelligente, æstetiske, indholdsstyrede og responsive webdesign løsninger bliver sat i højsædet. Det betyder også at god rådgivning om dit nye, eller eksisterende website nok aldrig har været større – for det er utvivlsomt lidt af en jungle. Hos DNA-Design har vi arbejdet med responsive webdesign løsninger siden 2012. Vi har opbygget en masse viden og kan hjælpe dig med dit indhold og hvilke situationer, det skal optimeres til. Vi kan naturligvis også hjælpe dig med at få designet et website, der er fuldt skalérbart til de mange forskellige skærmstørrelser og platforme, der findes på markedet i dag.

 

Du kan se et udvalg af vores cases lige her.

 

Kilder:
*Marketingland.com
**Google, The New MultiScreen World, August 2012.

Plant et frø

Skriv en besked og vi vender tilbage, hurtigst muligt

Kan du ikke vente?

Book et virtuelt møde med Senai

Senai Solommon