Far apps, digitale trends, app til smartphone, apps til kommende far

Hej, du skal være far

tags:

Linda Y. Hansen 27. juni 2016

Først trækker du på smilebåndet, måske griner du fjoget, efterfulgt af et tomt blik, rysteture og panikangst. Det kan være svært at modtage en nyhed af denne kaliber, og mange fædre ser deres sjove byture, bromance aftenerne med gaming, fodbold og kolde øl, forsvinde langsomt ud i horisonten. Læs med og bliv klædt på med 10 baby apps, som vil rede din hverdag.

Du skal være far. Det er slut med at være ego og tænke på dig selv, slut med at danse på bordet, slut med at flirte med receptionisten og slut med den gode nats søvn. Det bliver en ny tid, hvor der pludseligt forventes en masse af dig. Både fra din bedre halvdel, men nok også fra dig selv. Du skal tage ansvar for et andet lille individ, og du har ikke den fjerneste idé om, hvor du skal starte. Hvad er isofix? Hvor mange bleer bruger en baby om dagen? Og er det ok at tage en lur under fødslen?

Bliv klogere med 10 fede baby apps skræddersyet til far (og ja, det er dig).

 

Top 10 bedste baby apps 

1. FAR

Appen som fremadrettet kommer til at rede dit liv, både under og efter graviditeten, er appen ”FAR”. Her kan du få svar på mange spørgsmål som du sikkert brænder inde med. Du kan følge med i, hvor langt din kæreste er i graviditeten, du kan blive opdateret på, hvad der sker med både baby og mor uge for uge, og du kan få svar på, hvornår det er ok eller no go at foreslå en fræk ”hyggeaften”.

Med appen "FAR" bliver du godt klædt på til at blive far.

Appens fede funktioner

• Du får et leksikon du kan slå op i, hvor du lærer en masse fremmedord. Bl.a. epiduralblokade, saltvandspapler, isofix, mekonium, pepticate og stjernekigger er nyttige gloser at imponere din kæreste med, så du viser, at du har sat dig ind i tingene.

• Du får en tjekliste med babyting du skal huske at tage med til fødslen og gode fif til, hvordan du børnesikrer jeres hjem, både udvendigt og indvendigt.

• Du får en træningsguide, hvor din baby selvfølgelig er inkluderet. Du kan bl.a. lære, hvordan du tager ”lunges med baby”, ”squat med baby” og hvordan du laver en ”baglæns kolbøtte med baby”.

• Under funktionen ”Tril med baby” kan du holde styr på dine ”trilleture”. Den tæller, hvor mange kilometer du har trillet, km/min , hvor du har trillet og antal trilleture du har været på.

• Derudover kan du få tips til, hvilke cafeer i dit området, som er babyvenlige og hvor du kan finde frem til den nærmeste legeplads, eller et offentligt puslebord, hvis der pludseligt opstår en ”emergency”, hvor lille Karlo skal skiftes øjeblikkeligt.

 

2. BIG DAY LITE

”Big Day Lite” er til dig, som bare ikke kan vente med, at den store terminsdag kommer. Appen har den simple funktion, at den tæller ned, så du kan følge med i præcis, hvor mange dage der er tilbage, før du får en ny og meget vigtig titel. Samtidig giver den et godt overblik, så du kan planlægge, hvad du skal nå inden, at den lille stump kommer til verden. Byture, romantiske middage for to, biograf besøg, bungy jump og LAN party med drengene bliver bare ikke det samme med en baby på armen.

Så det er nu du skal nyde friheden. Der er 40 dage tilbage til du bliver far!

 

3. BOY OR GIRL

Skal du lege med barbie eller playmobil? Møde op til fodbold konkurrencer eller balletdans? Og vil du helst have ”blomsten og bien samtalen” med din datter eller din søn? Mange kommende fædre gør sig disse overvejelser, og du håber måske på, at det bliver det ene eller det andet køn.

Der kan være lang ventetid før I ved om I venter en dreng eller en pige, men med baby appen ”Boyorgirl” kan du hurtigt og nemt få svar. Alt du skal gøre er at indtaste måneden, hvor lille junior blev til under lagengymnastikken og alderen på din kæreste under undfangelse, og vupti, så får du svaret med det samme!

Du kan også vælge at planlægge, hvilke køn du vil have, hvis I endnu ikke er gravide. Kinesisk babykalender giver et godt overblik her: http://www.mama.dk/gravid/den-kinesiske-kalender-venter-jeg-en-pige-eller-en-dreng

(Dog skal det noteres, at der i dette ”kalendersystem” ikke er noget videnskabeligt bevist, men mange oplever at kalenderen holder stik).

 

4. RESHOPPER

”Reshopper” er et must på din telefon, hvis du venter en lille ny, og det er med deres slogan ”Børnefamiliernes lokale markedsplads” et sted du rigtig gerne vil være, hvis du vil have udstyr hurtigt og til billige penge.

På Reshopper kan du købe brugt baby og børneudstyr og samtidig får du et overblik over, hvem der sælger hvad i dit lokalområde. Du kan vælge, hvor langt du er villig til at køre for at få fat i det du har brug for, og du kan vælge at filtrere din søgning ift. køn, alder og kategorier som tøj, sko, legetøj, udstyr, møbler, cykler og bøger/film.

 

5. WISH

”Wish” er appen som du ikke vidste fandtes, men hvor din kæreste nok surfer dagligt. Konceptet er simpelt. ”Cheap” og ”Made in China”. På Wish kan du finde alt og til helt ufattelige lave priser, og du kan finde et bredt udvalg af babyting og babytøj.

Dog skal man være opmærksom på, at der kan komme told oveni, hvis produkterne koster over 80kr pr. stk.

 

6. CTXTIMERLITE

Dagen er kommet. Din kæreste ligner en, som har slugt en kæmpe bowlingkugle, hun er skiftevis blå og hvid i hovedet, og hun laver nogle lyde som du aldrig har hørt hende lave før. Det din kæreste går igennem nu er de såkaldte ”veer”. Noget som du heldigvis aldrig kommer til at opleve på egen krop.

Selvom du går i panik er det vigtigt, at du bevarer fatningen, og her kan appen ”CtxTimerLite” være en god hjælp. Appen kan registrerer, hvor mange veer din kæreste går igennem og med hvilket interval.

Hvis du kan svare ja til følgende punkter er det en god idé at ringe til hospitalet:

• Veerne begynder at komme hvert 3-4 minut

• Veerne varer ca. 1 minut

• Din kæreste svarer ikke tilbage på dine spørgsmål mens veerne er der

• ”Ve cirkuset” har stået på i 1 time

Godt du havde hentet denne app, ellers var det da ikke til at holde styr på.

 

7. FORZA

For at være ærlig, så ved jeg ikke noget om ovenstående app, men i en hurtig rundspørge hos mine mandlige kollegaer, er denne app nødvendig at have på sin telefon.

En fødsel kan godt tage lang tid og gennemsnittet hos en førstegangsfødsel ligger på omkring et døgn.

Det kan ikke anbefales at sidde med telefonen, mens din kæreste føder, men hvis du er en af de heldige, som har svigermor eller andet bekendtskab med under fødslen, kan det være ok lige at tage et ”vagtskifte”, hvor der kan være mulighed for at tage denne fodbold app i brug.

 

8. KEMILUPPEN

Tillykke! Du er blevet far. Du kom helskindet gennem fødslen og kan ånde lettet op. 36 timer med panik, blod, sved og tårer, og nu ligger lille Karlos i dine arme og kigger på dig.

Det kan være ganske overvældende og ikke mindst angstprovokerende, at det nu er dig, der har ansvaret for lille juniors velbefindende.

Appen ”Kemiluppen” er lavet af forbrugerrådet TÆNK KEMI og kan være rigtig handy at have på sin telefon, når du begynder at købe produkter til dit barn. Det er ikke altid man ved, hvad de givne produkter indeholder af kemikalier, og både bleer, vådservietter, cremer, sæber og olier kan være skadelige for dit barn, hvis ikke du holder øje med, hvad de reelt indeholder af stoffer.

Kemiluppen giver dig et hurtigt overblik over gode babyprodukter uden skadelige kemikalier, og samtidig kan du hurtigt scanne produkter, hvis du står i en butik og bliver i tvivl om indholdet.

 

9. BABYTEGN LITE

I starten kan det være rigtigt svært at kommunikere med den lille, men snart vil du opdage at din søn, eller datter begynder at lave diverse lyde og tegn med hænderne.

”Babytegn Lite” kan hjælpe dig og din baby med at finde et fælles tegnsprog, så I bedre kan forstå hinanden. Du kan bl.a. lære din baby at sige ”drikke”, ”frø”, ”fugl”, ”sut” og meget mere.

 

10. SLEEP BABY

Sidste app som du bør hente med det samme er appen ”Sleep Baby”. For det kommer nok ikke som en overraskelse, at din baby ikke er en ”sleeping angel” fra dag et. Mange nybagte fædre kommer til at lide af søvnmangel og derfor kan denne app være yderst behjælpelig.

”Sleep Baby” har til formål at få din baby til at sove. Derfor har den imiteret seks lyde som din baby hører, når den ligger i mors mave.

Appen har følgende lydfunktioner:

1. Hårtørrer

2. Vaskemaskine

3. Vindblæser

4. Løbende vand

5. Støvsuger

6. Mors hjertelyd

 

Tillykke far!

Din smartphone skulle nu være fuldstændig up to date med baby apps, som kan hjælpe dig i gang med din nye tilværelse!

Held og lykke med den nye titel som verdens bedste far!