Ikoner med budskaber

Ikoner med budskaber

Louise Ellermann 25. august 2015

Ikoner er et vigtigt element i webdesign til at hjælpe brugerne på vej. Ikke mindst når man taler om responsivt design, så er ikoner på websites blevet en fast del, som fungerer yderst brugervenligt. Men i den seneste tid har nogle af de ikoner, vi møder på diverse sociale medier, fået en ekstra dybere mening, som man ikke havde set komme.

Mange ikoner er blevet så universelle, at ingen er i tvivl om deres betydning, mens andre kun giver mening i forhold til den kontekst de optræder i. Det er f.eks. de færreste, der er i tvivl om, hvad den lille printer i hjørnet betyder, og hamburger ikonet er efterhånden også gået hen og blevet mere og mere universel som “Menu”.

Men ikoner kan, som så meget andet, også ind imellem bringe sindene i kog over nogle signaler, som slet ikke har været tiltænkt.

Herunder vil jeg ridse et par af de seneste eksempler op.

Kæmper Facebook i kvindekampen?
Har du lagt mærke til noget nyt på din facebook side? Her taler jeg ikke om, at din gamle klassekammerat fra folkeskolen, som du ikke har snakket med siden i forlod 9 klasse, og som nu har ændret sit profil billede. Jeg taler heller ikke om din “vens” statusopdateringen fra endnu en Michelin restaurant, der er akkompagneret af et alt for overbelyst billede af en tallerken, med et indhold, der på grund af den ringe kvalitet, til forveksling ligner, at det er noget, der har været en tur nede og vende.

Jeg taler om de designændringer, der de seneste måneder løbende er sket i brugerfladen. Det er ikke store ændringer i det visuelle udtryk, og det er nok de færreste, som har lagt mærke til dem. Men hvis man kigger godt efter vil det være tydeligt, at disse ændringer har signalværdi.

Caitlin Winner opdagende i sin første uge som ansat ved Facebook, noget som ikke helt faldt i god smag hos den ligestillingsbevidste designer.

Medium

Billede: Medium

Ikonet der skal forstille en kvinde, som blandt andet bruges som avatar på profiler, der ikke har uploadet et profilbillede, havde et underligt hak i den ene skulder. Hun fandt ud af, at det skyldes at ikonet var taget direkte fra venneanmodning-ikonet, hvor kvinden står bag en mand, og altså uden skulder. Også her fandt hun det problematisk, at kvinden stod “i skyggen” af en mand. Hun besluttede sig derfor at rette op på dette og designede helt nye ikoner for disse, hvor kvinden nu ikke kun har fået sig en skulder, men også nu står i front for to mænd. Derudover har begge fået sig nye tidstypiske frisurer. Signalet om ligestilling kan muligvis diskuteres, men fra nu af står mændene i skyggen af en kvinde på din facebook.

1*-106LronpuaJb-szyXImBg

Billede: Medium

Facebook bruges i hele verden
Også notifikation-ikonet, der viser en globus, har fået et løft. Facebook er et verdensomspændt site med over 1,4 milliarder brugere, hvoraf 75% bor uden for USA. Hidtil har globussen været vendt så den ikke-amerikanske del af kloden har været skjult. Men dette er der nu også rettet op på, så en mere præcis gengivelse af din placering vises i dine notifikationer.

1*PmeXKvARU4ez6nrjwp1MSA

Billede: Medium

 

Apples opdatering af Emojicons
Også Apple har i år måtte erkende at et lille tilsyneladende uskyldigt ikon, besidder en dybere betydning for rigtig mange mennesker. Efter en massivt protest fra en stor del af Apples brugere, over den begrænsede forskellighed deres emojicons besidder, har Apple i deres seneste opdatering iOS 8.3, valgt at udvide ikonsættet med et stort antal mennesker med op til 6 forskellige hudfarver. Hudfarverne er taget fra Fitzpatricks farveskala, der er udviklet af dermatologer for at klassificere farvetoner i huden.

150223131308-apple-emoji-diversity-780x439

Billede: CNN

Også de ikoner, der forestiller “familien”, er blevet udvidet med et bredt udsnit af diverse konstellationer. Dette er for også at tilgodese de mange “regnbue”-familier, der eksisterer rundt om i verden.

“Apple supports and cares deeply about diversity, and is working with The Unicode Consortium to update the standard so that it better represents diversity for all of us.”
– talsperson fra Apple.

Links:

https://medium.com/facebook-design/how-we-changed-the-facebook-friends-icon-dc8526ea9ea8

http://money.cnn.com/2015/02/23/technology/apple-diverse-emoji/