Sådan skriver du overskrifter som Google elsker

Vidste du at 8 ud 10 kun læser overskrifter og ikke indholdet. Hvis overskriften ikke fanger dem, er de altså videre i teksten.

Sådan skriver du overskrifter som Google elsker

Sådan skriver du overskrifter som Google elsker

Vidste du at 9 ud 10 stort set kun læser overskrifter og ikke indholdet, når de browser på nettet. Hvis overskriften ikke fanger dem, er de altså videre i teksten. Studier viser at vi 95% af tiden ”scanner” websites, i stedet for at læse indholdet ord for ord. Det giver derfor rigtig god mening at bruge ekstra langt tid på overskrifterne.


En god overskrift skal være kort, sigende og spændende. Dette kan nogen gange stå i kontrast med målsætningen om, at få proppet søgeord ind i overskriften for at ranke højt på Google.


Men hvad skal man favorisere? Google eller brugeren? Den gode nyhed er, at du ikke behøver at vælge.


Sådan fungerer Google

Ok…måske tog jeg munden for fuld, da jeg skrev den overskrift. Ingen ved 100% hvordan Google fungerer. Men en ting som vi ved er, at Google har ét mål og det er at tilfredsstille deres brugere. Desto bedre søgeresultater de kan tilbyde, desto gladere er vi som brugere og desto flere penge kan de tjene på annoncer.


Hvis du skriver overskrifter (og indhold for den sags skyld), som er skrevet til søgerobotter, så snyder du kun dig selv. Den tid er for længst forbi. Det samme gælder også hvis du udelukkende fokuserer på clickbait overskrifter for at fange brugerne, i hvert fald i SEO øjemed.


Google kigger nemlig på følgende indikatorer når de vurderer dit website:

 

• Hvor længe bliver brugerne bliver på dit website

 

• Hvor høj er bounce-raten. Dvs. Hvor mange klikker væk fra dit website allerede på første side.


Faktorer som kan indikere, hvor interesserede brugeren er i dit websites indhold.
Desto bedre indhold, desto flere ”point” får du af Google på denne konto.



Ergo; et website med godt indhold som brugerne interagerer med vinder altid. Det er den altoverskyggende lektie ved dette indlæg. Men hvis du vil videre mere, så læs glædeligt videre. Men spænd fast, det næste afsnit kan godt blive lidt nørdet.

Tænk over søgekonteksten

Et af de ting som Google går op i, er brugerens kontekst når han eller hun søger. Google interesserer sig for hvad de gerne vil opnå. Det gør de fordi, at de gerne vil levere resultater, som matcher søgningen.
Du kan bruge Google Keyword planner til inspiration, men først og fremmest skal du også huske at tænke over hvilken søgekontekst du gerne vil tappe ind i. Det kan Google Keyword planner ikke gøre for dig.


Der er tre primære søgekontekster:


Informational intent (videnssøgning)
Navigational intent (geografisk søgning)
Transactional intent (købssøgning)



Navigational intent og transactional intent handler om hensigten om at finde et produkt eller en lokation. De minder om hinanden i den forstand, at det handler om at være ret specifik, hvad enten der er tale om geografisk lokation og/eller produktnavne. Informational intent er brugere som søger efter information. Det de alle har tilfælles er, at brugbart indhold er altafgørende.


Start med at finde ud af de emner brugeren ønsker at blive klogere på, der hænger sammen med din virksomheds ydelser.


List emnerne og herefter underemnerne. F.eks. hvis du designer og udvikler websites, så kan et af emnerne være websites. Et underemne til website kunne eksempelvis være ’godt webdesign’ og herefter kan det brydes ned i under-underemner således, at søgeordet blot er toppen af en kæmpepyramide.

Søgemaskineoptimering er et maraton

Indenfor løbens verden eksisterer der forskellige typer af løb, bl.a. sprints og maraton. Søgemaskineoptimering er et maraton.Det kommer til at tage tid og det kommer til trække tænder ud, men hvis du nyder processen, så vil du helt sikkert også nyde at komme i mål.

 

For at bruge andre sportsanalogier så er målgivende afleveringer og gode afslutninger det der skaber mål og sejre indenfor fodboldens verden. Men ingen fodboldhold slår vinderafleveringer og afslutter hele tiden. Der skal oftest flere afleveringer til for at åbne et forsvar. Det samme gælder boksning. Ofte skal der flere relativt uskadelige jabs til, før at man får åbnet modstanderen op og derved kan slå det 'right hook', som slår modstanderen i gulvet.


Det samme gælder når man skriver overskrifter (og indhold) på sit website. Alle overskrifter behøver ikke at være right hooks eller dybdestikninger. Fokuser først og fremmest på indholdet, nyd opbygningen og processen - men glem ikke målet. Så rammer du helt sikkert ikke forbi.






 

Plant et frø

Skriv en besked og vi vender tilbage, hurtigst muligt

Kan du ikke vente?

Book et virtuelt møde med Senai

Senai Solommon